Billige rejser til Portugal - Din guide til de bedste tilbud

Velkommen til Portugaldeal.dk – din guide til billige rejser i Portugal. Her finder du alt, du skal bruge for at få en lækker ferie i Portugal: De bedste tilbud på fly, hoteller, pakkerejser og oplevelser, så du kan planlægge en fed ferie uden at sprænge budgettet. Portugal har masser at byde på, og det behøver ikke at koste en bondegård at opleve det bedste. Lad os vise dig, hvordan du finder de bedste rejser, sparer penge og får mest ud af din rejse.

Find de billigste rejser til Portugal lige nu

Hvis du leder efter billige rejser til Portugal, gælder det om at sammenligne priser og booke på det rigtige tidspunkt. Vi har samlet de bedste tilbud fra flyselskaber, hoteller og pakkerejseudbydere, så du kan få en hurtig oversigt. Hvad enten det er tilbud på last minute deals, rabatter, rabatkoder, afbudsrejser eller noget helt andet. Her kan du se de seneste tilbud, vi har støvet op hos rejseselskaberne.

Pakkerejser til Portugal med alt inkluderet

Leder du efter den bedste og billigste rejse til Portugal? Eller leder du efter et godt rejsetilbud på en rejse med all inclusive for hele familien?

Det kan bogstaveligt talt betale sig at sammenligne rejser hos de forskellige rejseselskaber.

Her kan du se tilbud på lækre all inclusive rejser og afbudsrejser til Portugal. →

Populære rejsemål i Portugal

Portugal byder på vidt forskellige oplevelser, afhængigt af hvor du rejser hen. Her er de mest populære rejsemål:

Få 3 personlige rejsetilbud​ til Portugal

Her på Portugaldeal.dk er det muligt at bestille tre personlige, skræddersyede, uforpligtende rejsetilbud til Portugal. Indtast detaljerne for din drømmerejse, og vi sender dig de tre bedste tilbud.

Billige hoteller og ferieboliger i Portugal

Portugal har et kæmpe udvalg af billige hoteller, lejligheder og ferieboliger. Uanset om du skal på storbyferie, badeferie eller roadtrip, har du masser af muligheder for at finde gode tilbud året rundt.

Bedste booking-platforme:

  • Trivago (billigste hotelophold)
  • Booking.com (størst udvalg af hoteller og ferielejligheder)
  • Hotels.com (gode rabatter + bonusnætter)
  • Airbnb (perfekt til familier og længere ophold)

Tip til at spare endnu mere:

  • Book mindst 3-4 måneder i forvejen i højsæsonen
  • Kig efter små boutiquehoteller og lokale guesthouses
  • Rejs uden for skoleferien for lavere priser

Find billige hoteller i Portugal

Inspiration og rejsetips til ferie i Portugal

Hvad kan man opleve i Portugal? Hvor er det bedst at holde ferie? Og hvornår er det bedst at tage afsted?

Bliv inspireret til valg af rejsedestination og find rejsetips til at holde ferie i Portugal på vores rejseblog.

5 tips til at finde din drømmerejse til Portugal

Her får du vores 5 bedste tips til at finde billige rejser til Portugal, der er alle pengene og feriedagene værd.

  1. Bestil tre rejseforslag til ferie i Portugal: Fortæl os om din drømmerejse, så sender vi dig de tre bedste og billigste rejser til Portugal. Dette er en uforpligtende service, som vi tilbyder her på Portugaldeal.dk. Alt du skal gøre, er at indtaste detaljer såsom rejsedestination, pris og hvilken slags ferie. Vi vil da finde de tre bedste og billigste rejsetilbud, der matcher dine ønsker. Bestil tre rejsetilbud til Portugal her.
  2. Bestil hotel og flybilletter separat: Overvej at bestille hotel og flybilletter separat. Når det skal være nemt og praktisk, er pakkerejser den bedste løsning. Men hvis det skal være så billigt som muligt, kan det være en god idé at tjekke pris på hotelophold og flybilletter til Portugal separat. Til dette er hjemmesider og søgemaskiner som Momondo.dk og Trivago perfekt.
  3. Bestil en afbudsrejse og spar penge: Afbudsrejser er altid de billigste rejser til Portugal. Hvis du har mulighed for at rejse lidt mere spontant, er afbudsrejser en god måde at spare penge på. Afbudsrejser har typisk en afrejsedato indenfor 1-6 uger. Rejsearrangører som Bravo Tours og Sunweb, er nogle af de rejseselskaber, der sælger de billigste afbudsrejser til Portugal året rundt.
  4. Research om rejsedestinationer i Portugal, før du bestiller din rejse: Det kan være en rigtig god idé at researche om Portugal, før du bestiller en rejse. Portugal er et land med mange kontraster, og der stor forskel på vejr, hoteller og muligheder for aktiviteter i Nordportugal og Sydportugal. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvilken del af Portugal, som passer bedst til dig som rejsedestination. Læs eventuelt vores blogindlæg om 10 destinationer i Portugal som inspiration.
  5. Køb oplevelser og adgang til seværdigheder og aktiviteter hjemmefra: Hvis du planlægger en aktiv ferie med udflugter, vandreture, oplevelser og seværdigheder, kan du spare penge på at købe online, før du tager afsted. Det kan du f.eks. gøre hos TUI.dk, hvor du finder masser af oplevelser som vandreture på Madeira, guidede ture, hvalsafari og sportsaktiviteter – det er værd at tjekke ud.

Portugal - En af Europas bedste rejsedestinationer

Sidder du og overvejer at tage springet og booke en rejse til Portugal? Det kan vi godt forstå – billederne af Portugals lækre hoteller og instagramværdige badestrande kan også lokke enhver. Og tro os, rejser til Portugal kan være lige så fantastiske og mindeværdige, som det ser ud til på billederne. Hvad enten det er en sommerferie til Algarve i Sydportugal, storbyferie i Lissabon eller en weekendtur til Porto, så venter dig et væld af gode oplevelser.

Portugal er faktisk blevet udnævnt til “Europas bedste rejsedestination” ved World Travel Awards. Landet vandt hele 17 priser ved prisuddelingen. Porto har vundet prisen som “Europas bedste storbyferie-destination”, Algarve er blevet kåret til “Europas bedste stranddestination”, Lissabon er blevet udråbt som “Europas førende storbydestination”, Madeira er blevet kåret til “Europas bedste ø-destination” og Passadiços do Paiva i Arouca har vundet prisen som “Europas førende oplevelsesattraktion for turister”.

Der må altså være noget om snakken, når Portugal nævnes som et af de absolut bedste rejsedestinationer i Europa. En rejse til Portugal kan dog være mange forskellige ting. Det kan være en charterrejse med all inclusive, storbyferie, vandreferie, golfrejse eller en overnatning på et lækkert hideaway ude på landet – uanset hvilken form for rejse der er tale om, omfatter det som regel lækkert vejr, utrolige oplevelser, sjove aktiviteter og ferieeventyr. Kort sagt: Hvis du drømmer om solrige strande, dejlige hoteller, kulturelle oplevelser, drønlækkert mad og smuk natur, så vil Portugal på ingen måde skuffe dig. Overbevist? Så tjek aktuelle tilbud på billige rejser til Portugal og vores forslag til rejsemål og hoteller her på siden.

Fun facts om Portugal

Her får du tre fun facts om Portugal: 1. Med over 3000 solskinstimer om året i gennemsnit er Portugal et af Europas mest solrige lande. Portugal er derfor en ideel rejsedestination for dem, der søger sol og varme året rundt. 2. Portugal er flere gange blevet kåret som verdens bedste golfdestination. Algarve og Lissabon-regionen har nogle af Europas mest prisvindende golfbaner, og landet er derfor også et ideelt rejsemål for gofspillere – professionelle og amatører. 3. I Portugal kan man køre fra nord til syd på omkring 6-7 timer. Det gør det “nemt” at opleve store dele af landet på en bilferie.

Et land af mange kontraster

Portugal er et skønt, lille land på Den Iberiske Halvø, der udover at være Spaniens nabo, Europas vestligste punkt og Cristiano Ronaldos hjemland er interessant af mange årsager. Med grundlæggelse i 1139, hvilket gør Portugal til Europas ældste land, har landet først og fremmest en lang og begivenhedsrig historie.

En historie, som i dag kan ses og opleves i landets arkitektur og kultur. Lige fra Lissabons brostensbelagte gader, gamle kirker, klostre og bygninger med farverige azulejo-fliser, til Portos broer og bygningsværkerne ved Douro-floden.

Vejret i Portugal og landets natur er også noget helt særligt. Portugal kan faktisk natur- og landskabsmæssigt bedst beskrives som et lille land af store kontraster.

Sydportugal er kendt for sine smukke strande langs Algarvekysten, hvor gyldne sandstrande møder klart, turkisblåt hav. I stærk kontrast hertil står Serra da Estrela, Portugals højeste bjergkæde, i Nordportugal, hvor Douro-dalen og vinmarker er karakteriserende for landskabet.

Portugal har også en unik og varieret gastronomi, hvor fisk, skaldyr, snegle, vin og bagværk spiller centrale roller. Nogle af Portugals mest berømte og ikoniske retter er Francesinha, en sandwich fra Porto, Bacalhau, som er tørret og saltet torsk, og Pastéis de Nata, der er en berømt type cremetærte.

Disse ting – den lange historie, rige kultur, storslåede natur og spændende gastronomi – er med til at gøre Portugal til et fascinerende land og populært rejsemål. Mange danske rejseselskaber sælger derfor også rejser til Portugal, hvor nogle af de mest efterspurgte og populære destinationer i Portugal er Lissabon, Porto, Algarve-regionen, Cascais, Madeira og Azorerne.

Mange rejsemål at vælge imellem

Noget af det mest fantastiske ved Portugal er, at landet er så alsidigt og tilbyder så mange forskellige rejsemål. Man kan eksempelvis tage på storbyferie og udforske Lissabon, der er tidligere europæisk kulturhovedstad.

Lissabon er en ægte storby med alt, hvad det indebærer. Byen byder på en perfekt blanding af gammel og ny kultur, smalle brostensbelagte gader med farverige facader og imponerende arkitektur og et væld af seværdigheder. Byens ikoniske, gule sporvogne er desuden en perfekt måde at komme rundt og opleve de bedste sider af hovedstaden.

En rejse til Portugals andenstørste by, Porto, er bestemt heller ikke et dårligt valg. Porto er en smu og autentisk by ved Douro-floden, der blandt andet er kendt for sit smukke centrum, portvin og imponerende arkitektur. I Porto kan du f.eks. tage en tur ned ad floden på en traditionel rabelo-båd og se områdets smukke vinmarker. Vi kan også anbefale dig at besøge en af Portos mange portvinskældre og smage på de lokale specialiteter.

Hvis du er mere til sol og strand, er en rejse til Algarvekysten det perfekte valg for dig. Med sit turkisblå hav, gyldne sandstrande og flotte klipper er det et paradis for strandelskere. Ferie i Algarve er lig med afslapning på stranden eller ved hotellets pool. Men det er også et sted, hvor der er gode muligheder for aktiviteter såsom golf, surfing og bådture langs kysten. Dette er bare nogle af dine mange muligheder for rejsedestinationer i Portugal. Madeira, Azorerne, Cascais, Sintra og Coimbra er lige så fantastiske rejsemål.

Uanset om du er til storbyferie, naturrejse, badeferie eller rundrejse, så giver vores hjemmeside dig overblik og inspiration. Så tag et kig rundt, læs vores guides og artikler og lad dig inspirere til din næste rejse. Portugal venter – og det gør din næste ferie også.

Om Portugaldeal.dk

Portugaldeal.dk er din rejseguide til ferie og oplevelser i Portugal. Her finder du råd, vejledning, tips og forslag til rejser og oplevelser i Portugal. Vi er ikke et rejsebureau, men en rejseguide, hvor du kan finde inspiration, hjælp og rejsetips til at holde ferie i Portugal. Vi elsker selv Portugal og landets kultur og fantastiske natur, og det er vi sikre på, at du også vil. Vi håber, du finder din drømmerejse til Portugal.

Læs mere om Portugaldeal.dk her.

Tilbud, rejsetips og rabatter?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt inspiration til oplevelser og rejsemål i Portugal samt ekstraordinære rejsetilbud fra diverse rejseselskaber!

Scroll to Top