Rejser til Porto
En rejse til Porto er et ordentligt skud portugisisk kultur. En storbyferie i Portvinens hovedstad byder på unikke seværdigheder, uendelige oplevelser og ikke mindst stride strømme af god portvin. Her kan du sammenligne tilbud på rejser til Porto og se de bedste hoteller og steder at bo.
Porto - Portvinens hovedstad
Drømmer du om at vandre rundt i en portugisisk storby, drikke litervis af god portvin, æde lækre portugisiske sandwiches og kager, kigge på kunst og nyde livet på et lækkert hotel? Jamen så er en tur til smukke Porto helt sikkert lige noget for dig. Porto er en charmerende havneby ved Douro-floden i det nordlige Portugal og et af landets mest populære rejsemål. Byen vandt prisen som “Europas bedste storbyferie-destination” ved World Travel Awards 2023 – og det er der flere gode grunde til. For det første giver Porto dig mulighed for at opleve den portugisiske kultur og historie gennem byens mange fantastiske seværdigheder. For det andet går man altid i seng med maven fyldt med noget af Portugals lækreste mad og vin. For det tredje er Porto et perfekt udgangspunkt for at opleve Douro-dalen og andre dele af Nordportugal. For det fjerde er man i Porto aldrig langt væk fra nogle af Portugals berømte badestrande. Og for det femte har byen en forfærdelig masse dejlige hoteller. Porto er derfor både et ideelt rejsemål for dig, der er interesseret i at spise, drikke og opleve den portugisiske kultur, og dig der bare gerne vil slappe af og nyde ferien på et lækkert hotel. Er du hooked på at komme afsted? Så scroll videre og se vores anbefalinger af hoteller i Porto, aktuelle tilbud på rejser til Porto med fly og hotel og få vores bedste rejsetips. Boa viagem!
Fun fact om Porto
Porto har en af de smukkeste boghandlere i verden, Livraria Lello. Med sine indviklede træudskæringer, farvede glasloft og gotiske/art nouveau-arkitektur er den lidt et must-see for turister. Måske især Harry Potter-fans. Boghandlen siges nemlig at have inspireret J.K. Rowling, mens hun boede i Porto og arbejdede på Harry Potter-serien. Det vil du forstå, når du ser den.
Rejser til Porto med fly og hotel
Her på Portugaldeal.dk vil vi gerne hjælpe læsere med at finde de bedste og billigste rejser til Portugal – og det gælder selvfølgelig også rejser til Porto.
Her kan du se de seneste rabatter, kampagner, tilbud på rejser og hotelophold i Porto, som vi har fundet hos de danske rejseselskaber.
Bedste rejseselskab med rejser til Porto med fly og hotel
Hvis du er på udkig efter et godt rejsetilbud på en samlet pakkerejse med fly og hotel til Porto, så kan vi varmt anbefale dig at tjekke Solfaktor.
Solfaktor
- Pakkerejser med fly og hotel
- Få et skræddersyet tilbud til Porto
- Stort udvalg af hoteller
- Vælg selv dato
Portos bedste hoteller
Vores første tip til at bestille rejse til Porto: Hvis du i første omgang kun er interesseret i at booke hotelophold, så hop ind til Trivago og find det bedste og billigste hotel. Det behøver ikke at være mere indviklet. Hvis du er interesseret i en pakkeløsning, kan vi anbefale dig at tjekke rejser til Porto hos rejseselskabet Solfaktor. Hos Solfaktor kan du købe pakkerejser til Porto med ophold på følgende hoteller, der er nogle af Portos absolut bedste.
1. Pestana Vintage Porto Hotel
- Pakkerejse med fly og hotel
- Udsigt udover Porto og Douro-floden
- Restaurant + hotelbar
- World Heritage Site
- Wellness
2. Hotel Carris Porto Ribeira
- Pakkerejse med fly og hotel
- Bo i hjertet af Portos historiske centrum
- Restaurant, hotelbar og motionsrum
- 100 meter fra den historiske plads Ribeira
- Nogle værelser har udsigt til Douro-floden
3. Porto River Hotel Apartamentos
- Pakkerejse med fly og lejlighed
- Bo i hjertet af Porto tæt på Ribeira
- Nogle værelser har udsigt til Douro-floden
- Lejlighed har eget tekøkken
- Gode anmeldelser af andre besøgende
4. Gran Cruz House
- Pakkerejse med fly og hotel
- Udsigt udover Porto og Douro-floden
- Hotellet ligger i centrum af Porto
- Restaurant, bar/lounge og café
- Dejlige værelser og professionel service
5. Eurostars Porto Douro
- Pakkerejse med fly og hotel
- Moderne, hyggelige og bekvemmelige værelser
- God morgenmad med udsigt til Douro-floden
- Hotel har restaurant og bar
- Bo i centrum af Porto tæt på Ribeira
6. Pestana Douro Riverside
- Pakkerejse med fly og hotel
- Beliggenhed ved stranden ved Douro-floden
- Elegant hotel 15 min. fra Portos centrum
- Fælles infinitypool
- Tagterrasse med bar og restaurant
Billige flybilletter til Porto
Hvis du kun har brug for at bestille flybilletter, kan du sammenligne flyafgange og priser på flybilletter til Porto her på Portugaldeal.dk.
Oplevelser og seværdigheder i Porto
Der er bestemt ikke noget i vejen med at hoppe på flyveren og tage afsted til Porto uden de store forberedelser og bare tage tingene, som de kommer. Men det kan altså nu være en meget god idé at tage et kig på nogle af de ting, som du kan opleve i byen, før du afsted. Hos Tui.dk kan du forudbestille guidede vandreture i Porto centrum, dagsture til Douro-dalen, hop-on-hop-off-sightseeing, købe adgang til museer og andre seværdigheder. Se mere her.
10 grunde til vi anbefaler Porto som rejsemål
Er du ikke helt overbevist om, at en rejse til Porto er noget for dig endnu? Her får du vores 10 bedste grunde til, hvorfor du bør tage afsted og opleve byen og dens mange seværdigheder.
1. Det kan være relativt billigt at rejse til Porto
Det afhænger selvfølgelig af, hvilket hotel man booker værelse på, og om man spiser hummer og champagne eller Bifanas til aftensmad, men det behøves altså ikke at være dyrt at rejse til Porto. Mad, drikke, oplevelser og de fleste hotelophold er relativt billigt i Porto sammenlignet med andre europæiske storbyer.
Rejser til Porto er (efter vores mening) derfor value for money, da det generelt set er billigt at bo og leve i byen.
2. Der er gode transportmuligheder i Porto
Foruden sin egen lufthavn (Francisco de Sá Carneiro aeroporto) har Porto også et godt offentligt transportsystem med busser, sporvogne og metro.
Det er derfor relativt nemt og hurtigt at komme omkring i byen.
Især byens ikoniske sporvogne er praktiske, når man skal udforske byens mange seværdigheder.
3. Porto er en god base for at udforske Nordportugal
At rejse til Porto er ikke kun en god idé i forhold til at opleve Porto.
Byen er nemlig en fantastisk base, hvis man ønsker at opleve andre spændende portugisiske byer i det nordlige Portugal som Guimarães, Braga og Aveiro, der kaldes for Portugals Venedig.
Porto er også det idelle sted at bo, hvis man er vininteresseret og ønsker at opleve Douro-dalen og dens smukke vinmarker.
4. Porto har mange seværdigheder og historiske steder
Porto er kendt for sin spektakulære arkitektur, seværdigheder og historiske steder.
Byens gamle bydel, Ribeira, er et UNESCO-verdensarvssted og er kendt for sine farverige huse og brostensbelagte gader.
Her kan man udforske byens smalle gyder, besøge smukke, historiske kirker og paladser og opleve byens portugisiske charme.
5. Du kan drikke portvin og lytte til Fado
Porto er portvinens hjemby. Det er måske derfor ikke så underligt, at en af de mest populære aktiviteter blandt turister er at besøge byens portvinskældre og smage på de lækre vine.
Det er faktisk muligt at besøge visse steder i Porto, hvor man kan smage på portvin samtidig med, at man lytter til live Fado. Kunne blive en meget god aften.
6. Spændende markeder
Porto er kendt for sine farverige markeder, hvor du kan købe alt fra frisk frugt og grøntsager til håndværk og souvenirs.
Besøg f.eks. Bolhão-markedet eller Mercado do Bom Sucesso for at opleve den autentiske stemning og smage på de lokale delikatesser.
7. Der er dejlige badestrande tæt på Porto
Selvom Porto er en by, er der masser af dejlige badestrande i nærheden, hvor du kan slappe af og nyde solen.
Matosinhos-stranden og Foz do Douro er populære valg blandt både lokale og turister.
8. Du kan spise lækkert portugisisk mad
Porto (og Portugal generelt) er kendt for sit lækre køkken, der byder på alt fra frisk fisk og skaldyr til traditionelle retter som francesinha.
Byen har et hav af gode restauranter. Det er derfor nemt at finde et sted, hvor man kan prøve de lokale specialiteter.
9. Du kan opleve storslået portugisisk kunst og kultur
Porto er hjemsted for mange kunstgallerier, teatre og museer, der viser den portugisiske kultur og kunst.
Besøg f.eks. Museu de Serralves eller Casa da Música for at få et indblik i byens kunstscene.
10. Der er mulighed for mange oplevelser og aktiviteter
Hvis du rejser til Porto, kan vi garantere dig én ting; du vil ikke kede dig.
Som turist i Porto er der masser af spændende oplevelser og aktiviteter for alle, der er interesseret i at opleve den portugisiske kultur og Portos mange seværdigheder.
Dem der gerne vil planlægge lidt på forhånd, kan med fordel bestille oplevelser og aktiviteter i Porto hos Tui.dk. Se mere her.
Vores 5 bedste råd og tips til at rejse til Porto
De her tips og råd kan hjælpe dig med at finde og bestille din ønskerejse til Porto og få den bedst mulige ferie.
1. Køb oplevelser og adgang til seværdigheder i Porto hos Tui.dk
Der er mange seværdigheder, aktiviteter og oplevelser i Porto, og nogle af dem kan du bestille online hos Tui.dk. Det er blandt andet muligt at bestille hel- og halvdagsture i Porto, billet til Fado-koncerter med vinsmagning, adgang til hop-on-hop-off-busture og bådture på Douro-floden.
Nogle er det endda muligt at få rabat på visse seværdigheder og oplevelser hos Tui.dk. Det kan derfor være en god idé at tjekke det ud, inden du taber afsted – både af praktiske og økonomiske årsager.
2. Tjek tilbud på afbudsrejser til Porto
Afbudsrejser er en sikker måde at spare penge på rejser – det samme gælder afbudsrejser til Porto.
Det kan derfor være en god idé at tjekke aktuelle tilbud på afbudsrejser til Porto, inden du bestiller en rejse. Nogle gange kan man spare op til 30% på en rejse.
3. Vær opmærksom på turistfælder
Som i enhver populær destination er der turistfælder i Porto. Vær opmærksom på overdrevne priser og pas på lommetyve.
Hold dig til velrenommerede restauranter og butikker for at undgå ubehagelige overraskelser.
4. Vær opmærksom på Portos udfordrende terræn
Har du eller en af dine medrejsende svært ved at gå? Så er Porto måske ikke den ideelle rejsedestination. For selvom de smukke og romantiske ud, er byens bakkede, smalle og brostensbelagte gader ikke egnet for personer med gangbesvær.
Vi anbefaler faktisk alle personer at tage gode, praktiske sko med, da udforskning af byen ellers hurtigt kan gå hen og blive træls og ubehagelig.
5. Undersøg de bedste steder at bo og tidspunkter at besøge byen
Porto er en destination, der kan besøges året rundt. Men der er visse tidspunkter på året, hvor byen er mere livlig og har flere begivenheder.
Hvis du undersøger de bedste tidspunkter at besøge byen, får du mest muligt ud af din rejse. Det kan ligeledes være en god idé at researche lidt om, hvor det er bedst at bo som turist i byen. Læs eventuelt vores artikel “Hvor skal man bo i Porto”, hvor vi giver forslag til bedste hoteller.
Med de her tips i baghovedet er du klar til at rejse på ferie til Porto og opleve alt, hvad denne fantastiske by har at tilbyde. God rejse!
Artikler relateret til Porto
Ofte stillede spørgsmål om Porto
Hvordan kommer man nemmest til Porto fra Danmark?
Den nemmeste måde at komme til Porto fra Danmark er med fly fra København, Billund eller Aalborg. Flere flyselskaber tilbyder direkte forbindelser mellem Danmark og Porto fra København og Billund lufthavn. Flyvetiden er ca. 3,5 timer. Lavprisselskaber som Ryanair og easyJet tilbyder ofte direkte ruter, hvilket gør det nemt at finde billige billetter. Hvis du ikke finder direkte fly, er der mange muligheder med én mellemlanding, f.eks. i Lissabon, Madrid, eller Amsterdam. Flyvetiden varierer afhængigt af mellemlandingen.
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Porto?
Foråret og efteråret er generelt set de bedste tidspunkter at besøge byen. Vejret er behageligt, og byen er samtidig mindre turistet.
Hvordan er vejret i Porto om sommeren og vinteren?
Sommeren er højsæson, hvor vejret er varmt, og der er mange festivaler og aktiviteter. Temperaturen ligger typisk mellem 20-30 °C. Perfekt til at nyde udendørs liv og tage på Douro-flodkrydstogter, men der kan være flere turister og højere priser. Om vinteren ligger gennemsnit temperaturen omkring 12 grader, hvilket er mildt sammenlignet med mange andre europæiske byer, men der kan til gengæld regne en del. Læs mere om vejret i Portugal her.

