Praktisk information om at rejse til Portugal

Her får du nogle praktiske informationer om Portugal, som er værd at vide, inden du tager afsted. Du kan finde yderligere informationer om rejser til Portugal på Um.dk, som er udenrigsministeriets hjemmeside.

Portugal er medlem af EU, og reglerne for pas og visum ved indrejse er derfor relativt ukomplicerede for danskere.

Inden du rejser, skal du sørge for, at dit pas er gyldigt i seks måneder fra hjemrejsedatoen fra Portugal.

Ved rejser fra Danmark til Portugal er der ingen krav om visum ved ophold under 90 dage.

Der er ikke krav om, at man skal vaccineres, inden man rejser til Portugal. 

Det kan dog altid anbefales at være vaccineret mod difteri/stivkrampe, som man bør blive vaccineret mod hvert 10. år.

Prisniveauet i Portugal er generelt set lavere end i Danmark. 

Du kan derfor forvente rimelige priser på restauranter og i butikker.

Det er muligt at gøre brug af Visa, Mastercard, American Express og Diners som betalingskort i Portugal.

Det kan dog ske, at visse butikker ikke accepterer betalingskort under et hvis beløb. Det kan derfor altid anbefale at have lidt kontanter med sig, når man er på tur.

Mulighederne for transport i Portugal minder meget om det, man har i Danmark.

Ved indenlandsk transport er det muligt at gøre brug af biludlejning, taxi og busser. I Lissabon er det ligeledes muligt at gøre brug af byen metro og de karakteristiske, gule sporvogne. 

Derudover kan man som turist også benytte sig af cykeltaxier frem og tilbage mellem seværdigheder.

I forhold til flyrejser har Portugal tre internationale lufthavne, som ligger i henholdsvis Lissabon, Faro og Porto.

Der er en times tidsforskel mellem Portugal og Danmark.

I Portugal er man en time efter Danmark. Du skal altså stille uret en time tilbage, når du rejser til Portugal.

Det er en god idé at tegne en rejseforsikring, inden du rejser til Portugal.

Ved rejser til lande indenfor EU, som Portugal er en del af, er det muligt at anvende det blå EU-sygesikringskort.

Det blå EU-sygesikringskort dækker dog ikke i alle situationer.

Det kan derfor anbefales at tegne en privat rejseforsikring, der dækker, hvor sygesikringskortet ikke gør.

Ofte stillede spørgsmål

Det er bedst at rejse til Portugal mellem maj og september, hvis du ønsker at besøge landet, når det er varmest. Hvis du planlægger en rejse til eksempelvis Lissabon og Porto for at for at opleve landets kultur og charme, og det ikke behøver at være alt for varmt, er oktober og april også nogle gode måneder at besøge Portugal.

Portugal er generelt set et af de billigste lande at rejse på ferie til i Vesteuropa. Hvor meget en rejse koster, kommer selvfølgelig an på årstiden, lokationen, hotellet og dine personlige rejseplaner. 

Sunweb og Bravo Tours er to af de rejseselskaber i Danmark, der sælger de billigste pakkerejser til Portugal året rundt. Sunweb giver desuden ofte rabat på udvalgte rejser, mens Bravo Tours tilbyder billige afbudsrejser sidst på sæsonen.

Hvis du søger en ægte charterrejse med fly, hotel, pool, all inclusive og adgang til Europas lækreste badestrande, bør du helt sikkert bestille en rejse til Algarve kysten (Faro, Carvoeiro, Albufeira, Praia da Rocha eller Olhos d’Aqua).

Scroll to Top